Jeg forstår ikke hvorfor alle er så vilde med at få fjernet galdeblæren, hvis det ikke er nødvendigt af andre grunde end galdesten.
For lidt over tre år siden var jeg ved at dø på grund af betændelse i galdeblæren og jeg fik opereret en galdesten ud af galdegangen, med kikkert-metoden. Selv om lægerne tiggede, truede og bad, ville jeg ikke have min galdeblære fjernet. Jeg ville se på andre muligheder først og ikke bare skære noget væk, som naturen havde opfundet og finpudset i løbet af hundredetusind års udvikling af menneske-kroppen.
Derfor gik jeg på internettet med min mobil, fra hospitalet, og fandt flere artikler, nogle af dem fra "ugeskrift for læger", som fortalte at der var lige så mange komplikationer ved en galdestenoperation, som ved at beholde blæren. Nogle af dem der blev opereret døde på grund af infektioner og læge-sjusk. Det fortalte jeg lægerne og så fik jeg fred

Jeg fandt også en masse informationer om helsekost, som påvirker galdesten, som er de metoder jeg bruger til at holde mig frisk.
Jeg lever nu helt uden problemer med galdesten og er lige blevet testet af min læge, som nødtvungent måtte indrømme at min lever fungerer bedre end de fleste med min alder og statur. Jeg er småfed. BMI= 32 (178/102) gæt selv hvad der er hvad

Jeg har nogle faste ting som er en del af min plan.
- Jeg drikker mindst 1-2 dl grapejuice hver dag, da de opløser/blødgør galdesten
- Magnesium(Maplet) ca en hver dag (har stribevis af gavnlige virkninger) se mere om magnesium her.
- Prøver at spise kinaradise eller almindelige radiser, når jeg laver grønt-salat (1-2 gange/uge), da de opløser/blødgør galdesten.
- Prøver ikke på at tabe mig hurtigt, da slankekure giver galdestenanfald, er usunde og giver vægtforøgelse bagefter. se mere om slankekure her.
- Jeg er fysisk aktiv, cykling og lidt løb, så min kondi er rimelig god.
Efter et års tid blev jeg tjekket med ultralyd og de kunne næsten ikke se nogle sten tilbage.
Ideen om at tage en udrensning en gang hvert år er, set med mine øjne tåbelig. Hvorfor gå rundt og samle på galdesten, for så en gang i mellem at have det ad helvede til, når de skal ud? Det er da meget mere fornuftigt at lade være med at danne galdesten og så have det godt hele tiden. Ligesom mig.

Hvis du bliver aktiv bruger, her i forum, kan du læse mine artikler om galdesten og andet, i den interne forum-gruppe "Læs artiklerne her".
Det var bare det jeg ville sige hej.
Anders.