forum.alodk.dk

Forum for emner på min hjemmeside og andet af interesse.
Dato og tid er 18 okt 2018 15:30

Alle tider er UTC + 1 time




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 1 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 01 sep 2011 01:16 
Offline
Hyperaktiv
Brugeravatar

Tilmeldt: 16 maj 2010 23:43
Indlæg: 390
Geografisk sted: Danmark
Jeg har 25 maj 2010 oprettet en gruppe på Facebook, som jeg gerne så fik mere opmærksomhed end nu. Projektet startede som en joke, men er med tiden blevet ganske alvorligt ment, med citater fra filosoffer og medlemmer der ikke vil give lov til at gruppen lukkes igen.

Billede

Dette er den indledende beskrivelse:

Jeg skrev:
Hvis der fandtes en anti-fanatisk forening, ville jeg gerne være med, med mindre de var for fanatisk antifanatiske :-)

Vi kan starte her på FaceBook og se om andre er interesserede

Hvorfor skal man enten være socialist, racist eller hvad for en -isme man får kastet i nakken. Vi har brug for at finde nogle beskrivelser der går "vinkelret" på disse skalaer og giver mulighed for at tænke os fri af -ismerne, så vi kan samarbejde i stedet for at konkurrere indbyrdes og bekæmpe hinanden.


Se gruppen her: Dansk Anti-Fanatisk Forening

Aktiviterne i gruppen har ført til dybsindige diskussioner som denne:

Citat:
Anders Lund Olsen Vi er nu kommet til det første store spørgsmål, på den lange vej imod det stadigt vigende mål.

Skal vi forkaste ideal-ismen, som det første offer, eller tøvende tage den til vore bankende hjerter? Er modsætningen ligegyldighed eller noget helt andet? Hvor skal vi søge syntesen? Mange spørgsmål presser sig på og jeg håber at jeg med tiden ikke kommer til at stå alene med disse tunge tanker.
26. maj 2010 kl. 21:29 · Synes godt om ·



Jimmi Hansen Jeg kommer lige til at tænke på "Star Trek serierne", som jeg har med i bagagen. Hvordan man netop har lært at komme videre til dels, men alligevel er der så stadig modsætninger og forskellige interesser, der kommer til udtryk imellem "Føderationen" og de andre aliens / "skabningerne i universet". Men f.eks. tanken om et pengeløst samfund er da utrolig interessant og et multikulturelt samfund, hvor forskellighederne er styrker, og det at være anderledes er noget, som bliver anerkendt stærkere end i "vores nuværende verden"
27. maj 2010 kl. 00:10 · Synes godt om



Jimmi Hansen Sandheden er måske et sted i midten? Men husk: "Skinnet" kan bedrage enhver!
27. maj 2010 kl. 00:14 · Synes godt om



Anders Lund Olsen Åh det kunne bruges under emnet Guldkorn i et forum nær dig ;-) Bliv ved :-D
27. maj 2010 kl. 00:18 · Synes godt om



Anders Lund Olsen Den danske inspirator Martimus talte også om et pengeløst samfund, men det var et stykke ude i fremtiden, hvor alle mennesker var mere udviklede.
27. maj 2010 kl. 00:23 · Synes godt om



Jimmi Hansen Et pengeløst samfund skal heller ikke forstås som kommunisme/socialisme eller anarkisme. Vi skulle i så fald videre fra disse -ismer og tage de gode ting med fra den kapitalistiske verden, vi lever i i dag. At have et ejerskab skulle ikke længere eksistere - man skulle som menneske have en glæde over at give "noget" og tage imod noget "andet" - men det man giver behøver ikke have den samme str. som det man modtager. Byttehandel, som det begyndte med, satte jo priser på alt.
2 gode citater af Albert Einstein siger også noget om dette
"Kun 2 ting er uendeligt, universet og den menneskelige dumhed - og jeg er ikke sikker på det første" og
"Den vanskeligste ting at forstå i denne verden, er indkomstskatten". Spørgsmålet er, om vi mennesker ville kunne udvikle os op til dette niveau? Men det at nogle begyndte med at gå en ny retning, kunne da virkeliggøres.
27. maj 2010 kl. 17:48 · Synes godt om



Jimmi Hansen Kundetilpassede varer og det at gøre en ekstra indsats er jo noget af det gode ved kapitalismen. Hvis man så kunne kombinere det med generøsitet og det at leve harmonisk med ens medmennesker, dyrelivet, naturen og universet, var vi da nået et skridt længere. Faren for at blive udnyttet og være naiv, lurer jo bare i baggrunden, og så er vi på vej tilbage til darwinismen, "den stærkeste overlever". Faktum er jo også, at vi kombinerer planøkonomi og markedsøkonomi i vores samfund, men på globalt plan og verdensplan er det noget helt andet.

Når jeg skriver det her, synes jeg også, at jeg mangler en masse. Men her er nogle af mine ideer til at starte med mht. "et pengeløst samfund".
27. maj 2010 kl. 18:29 · Synes godt om



Anders Lund Olsen Hvis man ser på penge som, " ting man kan eje", kan man godt blive grådig og ville have mere Mere og MERE....

Jeg foretrækker at se penge som et mål for værdi.

De personer der får lav løn, er ikke særlig værdsat af "samfundet", mens direktører har en høj værdi. Både højt og lavt lønnede, har selvfølgelig andre værdier, som ikke måles med den økonomiske skala. Jeg ville slet ikke have noget imod en delvis udligning af denne forskel, især fordi jeg er i den lave ende ;-).

Dem som spekulerer i aktier og på børsen, betragter jeg som snyltere, der suger værdier ud af systemet uden at give noget tilbage. Der burde "lægges en gift ud", i form af beskatning, så ingen ikke kunne have fordel af den type handlinger.
17. juni 2010 kl. 00:50 · Synes godt om



Anders Lund Olsen Jeg betragter kapitalistisk grådighed som en psykisk defekt, hvor man ikke kan værdsætte det man har, men har en uendelig sult efter at blive værdsat og samle ydre symboler på sin værdi. Min mistanke går på at der er for stor afstand imellem forældre og deres børn.

Andre, som Michael Jackson, bliver druknet og dør, af sin egen succes. MJ var mega musikalsk og havde en ulykkelig barndom, og måske andre problemer, som gjorde at han ikke kunne forvalte de enorme værdier der tilflød ham og de store krav han stillede til sig selv.

Måske forstod han aldrig at han blev rig, fordi han var god (nok), men så det som et stadig større krav om at skulle præstere det samme eller noget bedre.
17. juni 2010 kl. 01:29 · Synes godt om



Jimmi Hansen Jeg er nu også tilhænger af, at alle skal betragtes med samme værdi, alle er lige meget værd... Alle har jo forskellige evner, forskellige kvaliteter, de kan bidrage med...
18. juni 2010 kl. 00:03 · Synes godt om


Det ville glæde mig meget, hvis flere meldte sig til og diskuterede denne nye trend.

Mvh.
A

_________________
Aldebaran ! Me wanna go home...


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 1 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 1 gæst


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg
Du kan ikke vedhæfte filer

Søg efter:
Hop til:  
cron
POWERED_BY
Danish translation & support by Olympus DK Team