forum.alodk.dk

Forum for emner på min hjemmeside og andet af interesse.
Dato og tid er 18 okt 2018 14:52

Alle tider er UTC + 1 time




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 1 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 11 jul 2010 04:34 
Offline
Hyperaktiv
Brugeravatar

Tilmeldt: 16 maj 2010 23:43
Indlæg: 390
Geografisk sted: Danmark
Kære læsere,

Jeg sidder her og brænder med en tanke.

Når man skærer helt ind til benet, så er forskellen, at personer på autisme spektret lærer ved hjælp af en bevidst proces, mens NT-er lærer ved hjælp af en ubevidst og selv-organiserende proces.

Fordelene ved NT-indlæring er, at der ikke er brug for så meget styring udefra. Hvis barnet præsenteres for den nødvendige viden, vil det være interesseret og derfor indsamle og organisere viden på en forud, genetisk, bestemt måde, som er ned-arvet igennem generationerne. Disse interesser er styret af lyst og begær, som er forprogrammeret i den genetiske kode.

Et barn med autisme har en lige så stor evne til at lære, men hvis ikke indlærings-processen styres udefra, vil barnet interessere sig for det der er i bevidsthedfeltet. For et barn der sidder alene, kan det være egne tanker eller en lys plet på væggen. Uden den genetiske model for hvad der er interessant, som ansigter, mennesketale, bevægelser der fører til motoriske talenter og så videre, vil et hvilket som helst bevidstheds-indhold kunne få første prioritet.

Når barnet i en meget tidlig alder mister kontakten til omverden og forældrene, efter at have udviklet sig "normalt" i de første måneder, er det fordi den genetiske model for indlæring svigter, eller aldrig har været der, og barnet begynder på at bearbejde indtryk efter det nye system, hvor det der opleves, er det der er interessant. Da barnets egen bevidsthed er det "nærmeste", vil barnet koncentrere sig om de indre oplevelser og miste kontakten til omverden. Senere vil barnet interessere sig for "hvad som helst" og da gentagelser, giver tryghed og glæde, vil barnet komme ind i diverse mønstre, som ikke udvikler sig, fordi der ikke er nogen genetisk model for hvad der er brug for at lære bagefter.

For at hjælpe det autistiske barn videre, er der brug for vejledning udefra, som kan erstatte den manglende genetiske indlærings-model. Det drejer sig helt specifikt om at lære barnet at styre sin bevidsthed hen imod det der er brug for at lære.

Man kan, ud fra denne teori, kalde det for bevidst indlærings struktur( BIS), hvorimod NT-er har en genetisk styret indlærings struktur (GIS). Autister vil så blive betegnet som BIS-er, men det må man tage med ;)

Hvis man tager SON-RISE indlærings metoden, går den ud på at gøre det samme som det autistiske barn, for at opnå kontakt. Ifølge BIS, betyder det at man går ind i de interesse-mønstre, der allerede er dannet og kopierer den interessante adfærd til en andet sted, hjælperen(terapeuten). Da et barn med BIS ikke prioriterer interessen ud fra genetisk styrede lyster, vil opmærksomheden, som var på egen interessant adfærd (fx at ryste en gennemsigtig kasse med ting) vandre til hjælperens, næsten lige så interessante adfærd. Herved kan hjælperen fange barnets opmærksomhed og for eksempel få kortvarig øjenkontakt.

Hvis man vælger at se det autistiske barn, som et menneske uden GIS, hvilket er et andet mentalt design, men ikke nødvendigvis en defekt, kan man betragte det som endnu et skridt væk fra dyrenes, genetisk styrede livsforløb, hen imod et mere åbent design, hvor endnu en funktion overlades til bevidst styring og frigøres fra genetisk ensretning og fastlåsthed.

Prisen for den større frihed i indlærrings-processen, er at forældrene, har et endnu større ansvar for at barnet bliver vejledt i at bruge det nye design.

Jeg håber at disse ideer kan bruges til at forstå autisme og asperger og at det også kan bruges til at udvikle værktøjer til børn med BIS, som har brug for støtte til at bruge det store potentiale de alle er født med og som desværre forfalder og ender i sørgelige liv, hvis det ikke bliver plejet og styret fra starten.

Personer med GIS betragter personer med BIS, som fremmede og vil helt naturligt behandle dem som evolutionære konkurrenter, der ikke tilhører "gruppen af rigtige mennesker". Derfor vil personer med BIS udsættes for samme "dårlige" behandling, som tildeles andre fremmede og udstødte grupper.

Hvis og når personer med BIS får den tilstrækkelige støtte til at udvikle sig til velfungerende voksne, vil de deltage på lige fod i konkurrencen om at videreføre egenskaber til de næste generationer af mennesker. Hvis denne måde at være menneske på er succesfuld, vil der blive stadig flere BIS-er og dette kan være en vigtig faktor i hele menneskeracens totale udvikling.

Mvh
Anders

_________________
Aldebaran ! Me wanna go home...


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 1 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 1 gæst


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg
Du kan ikke vedhæfte filer

Søg efter:
Hop til:  
cron
POWERED_BY
Danish translation & support by Olympus DK Team